Sikkerhed/ tilskadekommende

Springgymnastik anses for, at være en ”højrisiko-sport”  og derfor gør vi vores yderste for, at sikre vores gymnaster ikke kommer til skade under træningen.

Vores instruktører gør meget ud af, at fortælle og forklare vores gymnaster hvornår de må være på hvilke redskaber og hvordan de skal udføre en øvelse. Derfor er det vigtigt, at alle vores gymnaster accepterer de beskeder de modtager under træningen og agerer derefter.

 

Springgraven i Hal 3

  • må kun håndteres af instruktører over 15 år, som er oplært
  • køres den op og ned, mens der er gymnaster tilstede i hallen, skal der stå en instruktør/ medinstruktør på modsatte hjørne og sikre, at der ikke kommer børn tættere på graven end 3 meter
  • må kun anvendes når alle sikkerhedskanter er korrekt monteret
  • den må ikke sænkes således, at der hoppes ned i den - landingspuden skal være minimum i gulvhøjde

 

Redskaber

  • de redskaber vi anvender i træningen, skal være i hel stand og godkendte til deres anvendelse
  • defekte skal kasseres eller sendes til reparation
  • vores redskaber koster mange penge og derfor passer vi godt på dem både under træningen, men også når de tages ind og ud af vores redskabsrum
  • vi oplærer vores gymnaster, fra de er små, til at hjælpe med, at tage dem ud og ind af redskabsrummene, således at de ved hvordan de skal håndteres og ikke kommer til skade når det gøres

 

Førstehjælpskasser

Der er førstehjælpskasser på vores 3 træningssteder og det er instruktørerne, som gør opmærksom på, når der skal fyldes op, herunder isposer

 

Tilskadekommende

Kommer en gymnast til skade, skal forældrene altid kontaktes telefonisk med det samme, hvis det drejer sig om unge og børn.

Ved store hævelser eller smerte, sørg for at vedkommende køres på skadestuen eller der bestilles en ambulance.

Alle skader/uheld skal meldes til afdelingens formand hurtigst muligt af Hovedinstruktøren.

 

Hjertestartere

I Hal 3 forefindes hjertestarter, som er tilgængelig i åbningstiden – vi henviser til de hjertestartere, der er placeret i Tune, de kan findes på www.hjertestarter.dk

 

Er uheldet ude – så ring 1 1 2