OSS?
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL?

Hvornår på året kan man starte til karate?
I Tune IF Karate optages der medlemmer i januar og august. Disse to måneder er gratis måneder, hvor nye karate-kaer kan prøve traditionel karate, og se om det er noget. Det er muligt at starte "uden for sæson", det kræver at man kontakter instruktøren for holdet, for at høre om det er muligt at starte op/være med. Hvis det er meget tæt på graduering (juni/december), vil det være svært for en eventuel nybegynder at være med, da der trænes graduerings pensum i perioden op til gradueringen.

Hvor gammel skal man være?
Man kan starte til karate i Tune IF Karate allerede ved 9 års alderen. Træner far eller mor med, kan der gives dispensation. 

Skal man være i topform for at starte?
Der er ingen krav til fysisk form, når du starter på begynderholdet. Vi starter på et niveau, hvor alle kan være med!

Er det ikke farligt at træne karate?
Det er ikke mere farligt at træne karate end f.eks. at spille håndbold. I Okinawa Goju-Ryu karate er ikke fuld kontakt, og man markere sine teknikker. Vi gør meget ud af at undgå skader.

Skal jeg aftale tid i forvejen til min prøvetime?
Det behøver du ikke. Vores hold er helt åbne for tilmeldinger i hele januar og august, hvor det desuden er gratis at træne med, så kom forbi og se, eller endnu bedre kom og vær med.

Hvad skal jeg medbringe til prøvetimen?
Du skal have noget løstsiddende tøj på - f.eks. en t-shirt og et par joggingbukser. Du kan også medbringe et håndklæde, hvis du vil i bad efter træningen. Når du ved at karate er noget for dig kan du bestille en gi (karate dragt). 

Hvad koster det at gå til karate?
I forhold til mange andre sportsgrene er det billigt at gå til karate. 

 

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at skrive til karate@tune-if.dk