25 min ændres til 30 min

Fra sæson 2019/2020 vil alle vores normale svømmehold være 30 minutter (mod tidligere 25 minutters hold).

I løbet af de 30 minutter skal vi nå alt det som hører til i en almindelig svømmeundervisning:
• Varm og venlig modtagelse af svømmerne
• Afkrydsning
• Undervisning i vand
• God afslutning og på gensyn til næste gang

For os er det vigtigt at vi har tid til at tage imod hver enkelt barn. Derfor vil vi bruge tid på at skabe nærvær og tryghed på kanten ved undervisningens start. Ligesom vi som afslutning på undervisningen igen vil samles i rundkreds på land og afslutte på en god måde. Her vil vi også i fællesskab repetere hvad vi har lært i løbet af dagens svømmetime, således at læringen understøttes bedst muligt. Af ovenstående grunde henstiller vi til at alle møder ind til tiden, så der ikke skal bruges tid på goddag over flere omgange, men at trænerteamet kan fokusere på den motiverende og sjove undervisning uden afbrydelser.

Vi er sikker på at det giver de bedste forudsætninger når vi skal i vandet og lære alle de sjove ting man kan lære ved svømning.

Vi glæder os til at se dig i Greve Svømmehal.