Information om sommersvømning

Gør børnene svømmeklar til sommerferien. Vi tilbyder svømmeundervisning i Greve svømmehal mandag og onsdag fra den 30 april til den 18. juni 2018 mellem kl. 16.00 & 20.00

Tilmelding: Kan kun ske på hjemmesiden www.tunesvoem.dk, tilmelding åbner midnat den 28. marts 2018. Vælg i menuen ”tilmelding”. Vær opmærksom på at vælge den rigtige dag. 

For at tilmelde sig, skal man oprette en hovedbruger (far eller mor) – denne bruger kan oprettes inden tilmeldingen åbner, hvorefter man bare kan logge ind når man skal foretage tilmeldingen. Man opretter sig med sin mailadresse. Herefter oprettes hustandens børn, med fulde navn (fornavn og efternavn) samt alder. Ved tilmeldingen er det vigtigt, at det er det rigtige barn, der tilmeldes det enkelte hold. Har man flere børn, der skal tilmeldes, behøver man ikke logge af mellem tilmeldingerne, men kan fortsætte når betalingen på hvert enkelt barn er gennemført.
Læs her, hvordan du opretter et login.

Betaling: Betaling kan kun ske med dankort, vi kan desværre ikke modtage betaling med andre kort. Når betalingen er gennemført kommer der en bekræftelse til den mail adresse som tilmelderen har oprettet sig med.

Valg af hold: Børn som har svømmet i sæson 17/18 i Tune IF Svømmeafdeling har fået en hold anbefaling fra instruktøren om valg af hold for næste sæson og sommersvømningen. Hvis ikke man allerede har fået den så spørg venligst efter den til ved næste undervisning. Har man ikke tidligere modtaget svømmeundervisning i Tune IF Svømmeafdeling anbefales det at gennemlæse holdbeskrivelserne og er man i tvivl om hvilket hold der passer, er man altid velkommen til at sende en mail til svoemning@tune-if.dk. Oplys gerne barnets alder, hvilke færdigheder barnet har og om barnet er fortrolig med vand, så vi bedre kan hjælpe med valg.

Hold beskrivelser: Se i menuen i venstre side ”Holdoversigt”

Program: Se i menuen i venstre side "Sommersvømning" --> "Program"

Undervisningsperiode (antal af undervisnings gange er identisk uanset undervisningsdag):

  • Mandage fra den 30. april 2018 og sidste undervisningsgang er den 18. juni 2018. Der er ikke undervisning 2. pinsedag.
  • Onsdage fra den 2. maj 2018 og sidste undervisningsgang er den 13. juni 2018.

Ledsagerkort: kan bruges i samme periode som sommersvømningen og koster kr. 140,-. Ledsagerkortet skal købes i svømmehallens billetluge ved forevisning af svømmerens adgangskort. 
Henvendelse vedrørende ledsagerkort bedes rettet til Greve Svømmehal. Læs yderligere om ledsagerkort i menuen i venstre side.

Armbånd: Udleveres på første undervisningsdag fra kl. 15.30 i forhallen. Armbådet giver adgang til omklædning 15 minutter før holdstart og skal bruges hver gang man skal til undervisning. Børn under 8 år har adgang til omklædningen i følgeskab med én voksen, som vil få tildelt et forældre-kort. Forældre-kort giver ikke adgang til benyttelse af bade- og bassinfaciliteter. Her henvises til køb af ledsagerkort. Skulle man efterfølgende miste sit adgangskort kan et erstatningskort købes i svømmehallens billetluge.

Såfremt der er nogle spørgsmål er I altid velkommen til at skrive til svoemning@tune-if.dk