Ny svømmeskoleleder

Pressemeddelelse 

Det er med stor begejstring, at vi kan offentliggøre, at tidligere cheftræner i GTI, Morten Henriksen, netop er tiltrådt som leder af de 3 svømmeskoler pr. 1. april 2022.

Morten kender klubbens arbejdsgange fra hans tidligere hverv i Greve og Ishøj Svømmehal, hvor han af flere omgange har stået i spidsen for GTI’s elitesvømmere. Denne gang vender Morten tilbage i en ny rolle, hvor han ser frem til at styrke sammenhængskraften i svømmeskolen - helt fra babyhold, og leg og plask (niveau1) til svømmeskolens bedste hold, Delfinholdene. I sit virke vil særligt hans kompetencer og erfaring, som underviser på Dansk Svømmeunions Børnetrænerkursus, samt hans rolle i udviklingen af DGI’s svømmeskole koncept, blive sat i spil. Grundstenen i vores 3 svømmeskoler er netop DGI’s svømmeskolekoncept, hvorfor den erfaring, som Mortens ansættelse bibringer, er en gevinst i forhold til at sikre at konceptet forsat kontinuerligt udvikles og implementeres. Hvilket i sidste ende betyder styrkede svømmefærdigheder for alle vores medlemmer.

 Mortens profil vidner om en dedikeret, passioneret og erfaren kapacitet, der brænder for at hjælpe børn, unge og deres forældre med at forbedre deres svømmefærdigheder, hvorfor det er med åbne arme at vi byder Morten velkommen hjem. 

 

Marianne Sørensen

På vegne af svømmeskoleudvalget for Greve, Tune og Ishøj

 

Morten Henriksen tiltræder som ny svømmeskoleleder

Fotograf: Kenneth Rasmussen