DGI

Vi er medlem af DGI (Danske Gymnastik og Idrætsforeninger).

DGI er en af grundstenene i det danske idrætsliv og giver os adgang til aktiviteter, koncepter og udvikling.  

Vi ser DGI som værende vores vigtigste eksterne samarbejdspartner, når vi skal på kursus som instruktør, hjælpeinstruktør og som leder.

Uanset om man er frivillig i en forening eller udøver, findes der på deres hjemmeside masser af viden og inspirationsmateriale, som der er fri adgang til.

 

Foreningsudvikling

Gymnastikafdelingen har valgt, at gå ind i en langsigtet foreningsudvikling i samarbejde med DGI, da vi ønsker at blive en endnu bedre afdeling. 

 

”Stærk i forening”

Første fase af vores udviklingsforløb er afsluttet med DGI i marts 2016, hvor vi købte konceptet ”Stærk i forening”, som har hjulpet os med, at prioritere de opgaver, som vi vil starte med i afdelingen. Det er bestyrelsen, som har deltaget i dette forløb og vores indsatsområder er samarbejde og kommunikation. Vi har en 16 punkters plan, som vi skal have ført ud i livet. 

Da 16 punkter kan være en udfordring, at overskue, har vi lavet tre hovedoverskrifter, som vi har fordelt vores punkter under.

  • Kommunikation internt og med vores omverden
  • Internt samarbejde
  • Eksternt samarbejde

Vi arbejdet med en ting ad gangen og sørger hele tiden for, at holde os de overordnede mål for øje og arbejder på, at de ting vi gør, vil vi gøre bedst muligt, før vi tager næste punkt op.

 

Gymnastiknetværk for Køge, Greve og Solrød kommuner

DGI har oprettet et frivilligt netværk, for gymnastikforeninger i de ovenstående kommuner, som vi har valgt at være en del af. Netværket består af forskellige typer gymnastikforeninger, såleds af alt fra bredde- til konkurrence gymnastik er repræsenteret, nogle foreninger er meget store på medlemstal og aktiviteter, andre meget små. Deltagelsen fra de forskellige foreninger er stor og det giver os en mulighed for også, at kommunikere meget mere direkte med DGI.

Formålet med netværket er at videndele, støtte og hjælpe hinanden og det gør vi stor stil. Netværket har fungeret siden 2016 og vi meget begejstret, for at deltage og vi får meget ud af det, som vi kan tage med hjem til vores egen forening.