Håndbog trænere / ledere

Håndbog udgave 2012

Vi byder dig velkommen i Tune IF´s fodboldafdeling,og ønsker dig held og lykke med dit nye
fritidsjob.

Fra ledelsens side lægges der megen vægt på, at samtlige trænere har den størst mulige viden
om de praktiske forhold, der har betydning for deres arbejde i klubben.
Nærværende håndbog er tænkt at skulle fungere som et værktøj i forbindelse med træningen
som i forbindelse med kampe, stævner etc.
Det har således været formålet med denne håndbog atgive de oplysninger, der er nødvendige
for, at du så problemfrit som muligt kan udøve din trænergerning.
Håndbogens indhold er nøje vurderet for at tilgodese dette bedst muligt, men den kan måske
blive bedre, og dertil behøver vi din hjælp.
Finder du gennem din brug af bogen, at den har mangler, hører vi gerne herom, således at det
kan komme dine kollegaer til gode.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Visioner
-  Det er klubbens hensigt gennem målrettet træner- og lederindsats, at give piger, drenge,
kvinder og mænd mulighed for at dyrke fodbold.
-  I samarbejde med de andre afdelinger, at unge fårmulighed for meningsfuld og aktiv
sportslig samvær med henblik på positiv udnyttelse af fritiden.
-  Uddanne kvalificerede ledere og trænere.
-  At klubbens hold på værdig og sportslig vis skaber rammer for korrekt adfærd og opførsel
i relation til idrættens opdragende virkning.
-  Fastholde socialt samvær og udvikle klubmiljø.
-  Alle medlemmer kan spille fodbold uanset hvilke færdigheder de besidder.
-  Vi ønsker at trænerne følger udviklingen fra DBU og SBU for hvad spillerne skal kunne
med hensyn til teknik, taktik og fysik.
-  At alle implicerede parter i afdelingen gennem samarbejde og i fællesskab løser de
opgaver og problemer der eventuelt opstår.

Trænere og ledere
Alle som har lyst til at dygtiggøre sig ved deltagelse på trænerkursus, vil få dette tilbudt, hvor
klubben vil betale for mindst et kursus om året, dog er der trænere hvormed, der er skrevet en
skriftlig aftale, hvor dette vil fremgå.
Bestyrelsen lægger vægt på, at trænerne holder sin viden ved lige og dygtiggøre sig.
Alle har et medansvar for at klubben fungerer, og overholder tilmeldte unionens love og
bestemmelser, samt at få alle spillerne med til kampe.
Evt. udlevering af træningsdragt, nøgler, fløjte m.m., bør så vidt muligt anvendes i din
ledergerning for fodboldafdelingen, og skal afleveres efter endt virke for Tune IF, hvis andet ikke
er aftalt.
Ungdomstrænerne kan først starte, når de har skrevet under på en børneattest.

Hjemmeside
På Tune Idrætsforenings hjemmeside http://www.tune-if.dk under fodboldafdelingen finder du
nyttige og aktuelle oplysninger om kontaktpersoner,telefonnr., banefordeling og træningstider
ude og inde, opgavefordeling mellem bestyrelsesmedlemmerne, indmeldelsesblanket mv.
Sæsonstart og afslutning, samt banefordeling
Trænerne bestemmer selv deres træningstider udendørs, dog kan bestyrelsen ændre på dette,
såfremt der ikke er plads på banerne. Bestyrelsen udarbejder fordeling af indendørstider og
grusbane, dog i samarbejde med trænere og holdledere. Det er trænernes ansvar, at træningen
starter i rimelig tid før opstart på forårssæsonen og efterårssæsonen. Sæsonen afsluttes med
sammenkomst for holdene, trænere og holdledere efter udendørs sæsonafslutning.

Træningskampe
Trænerne sørger selv for træningskampe, som kan planlægges inden for egen tildelte
træningstider. Der er dog mulighed for at lave træningskampe uden for egen træningstid, efter
aftale med banefordeler, som skal underrettes om alle træningskampe.

Baner og omklædning
Der er omklædningsrum og baner til rådighed for alle hold. På opslagstavlen ved
omklædningsrummene kan læses hvilke omklædningsrum og bane der skal benyttes til kampe,
det er desuden trænerens opgave at sørge for god orden og opførsel, såvel på banen som i
omklædningsrummet efter træning og kamp. Frist ikkesvage sjæle, så husk at samle alle
værdiggenstande, og tag dem med på banen.

Boldrum – bolde – net med videre
Trænerne kan hos ungdoms- eller seniorformanden få udleveret nøgle, som passer til yderdør og
boldrum. I boldrummet findes bolde, net, toppe, overtrækstrøjer og lægetaske, som hver træner
har pligt til at sørge for bliver bragt på plads, og i orden efter brug. Bolde uden luft lægges i
kassen i boldrummet, således at den ansvarlige for materialer kan vurdere om bolde skal smides
ud eller til reparation. Endvidere er der i boldrummet lavet et skuffesystem til meddelelser. Vi
forsøger dog at give meddelelser via mail.

Medlemskab
Ved indmeldelse udleveres indmeldelsesblanket ellerudskrives fra hjemmesiden.
Indmeldelsesblanketten skal udfyldes og for ungdom skal der også være underskrift fra forældre.
Indmeldelsesblanketten afleveres til kassereren eller skannes og mailes til kassereren.
Kontingent skal betales til tiden og udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren. Der må kun
benyttes spillere på de officielle lister eller nyindmeldte spillere med gyldigt spillercertifikat
(spillercertifikat bruges i forbindelse med klubskifte) i kampe.
Udelukkelse af spillere

Det er trænerens ret at bortvise en eller flere spillere fra en træningsdag eller kamp ved dårlig
opførsel eller lignende. Karantæne kan i særlige tilfælde gives efter forudgående samråd med
bestyrelsen. I disse tilfælde sker henvendelsen tilbestyrelsen, som behandler sagen.
Skader under træning og kamp

Klubben har ingen forsikring, der dækker spillere itilfælde af skader. Ved større skader skal
hjemmet altid underrettes. Alle spillere/ledere er sikret kørsel med Falck ved skade, dog kan
ledsageren til den tilskadekomne ikke forvente hjemtransport fra skadestuen, hvis der er
indlæggelse af tilskadekomne. Tune IF´s falck-nr. 74313373.

Spilledragt
Tune IF´s spilledragt er pt. gul trøje med blå bukser og blå strømper. Klubben anskaffer i
samarbejde med sponsorer spillesæt til holdene. Disse spillesæt er klubbens ejendom, men
administreres af træneren. Tøjet bør følge holdet og ikke udleveres til spillerne. Træneren
opfordres til at lade spillerne vaske spillesættenepå skift. Ved sæsonafslutningen afregner
klubben vaske og telefonpenge, for trænere uden skriftlig aftale. Træneren kan bruge pengene
efter eget valg.

Holdkort
Hjemmeholdet sørger for holdkort i turneringskampe.Holdkortet skal udfyldes før hver kamp,
udfyldt med navn og fødselsår (hvis påkrævet) på spillerne, der skal benyttes i kampen, samt
resultat skal påføres efter kampen og resultat skalindtastes senest 1 time efter kampen
afslutning på de oplyste telefonnumre af SBU og RAF. Når holdet spiller hjemme, skal man huske
at give modstanderen en kopi af holdkortet under SBU, ligesom det er vigtigt at få kopi af
holdkortet når holdet spiller på udebane. Holdene er selv ansvarlige for at gemme holdkort og der
gives store bøder, såfremt SBU og RAF ønsker kopi af holdkort. Der udfyldes ikke holdkort til
kampe i stævneform. For kampe i 3-mandsfodbold og 5-mandsfodbold under SBU, skal
hjemmeholdet sørge for at udfylde en stævnerapport,såfremt der er udeblevet hold.

Presseomtale
Bestyrelsen ønsker at Klub-Nyt benyttes til presseomtale i forbindelse af kampe og som minimum
hvis man har deltaget i et stævne. Har du indlæg til klubnyt skal det sendes til formanden som
videresender til redaktøren.

Kørsel til udekampe
Træneren skal sørge for at transport til udekampe. Det mest brugte er at udarbejde en
kørselsplan som udleveres til spillerne, hvor forældrene selv bytter indbyrdes. Husk dog at få
tilbagemelding om dette.

Dommerne
Klubben stiller dommere til de kampe hvor SBU ellerRAF ikke stiller dommere. Dette gælder dog
ikke for 3-mands og 5-mandsbold, hvor det er trænerens eget ansvar at stille med dommer til
kampen. Er der en dag hvor en dommer udebliver, harman selv pligt til at skaffe en substitut eller
dømme kampen selv. Kampen skal altid afvikles i henhold til de gældende regler af SBU og RAF.
Dommerlisten på vores lokale dommere er opslået i glasskabet.

Aflysning eller flytning af kampe
Hvis gartner eller stadioninspektør skønner, at banen p.g.a. vejr eller andet ikke kan benyttes,
skal dette meddeles til banefordeler hurtigst muligt. Denne vil sørge for kontakt til modstander,
dommer og union. Husk i god tid at undersøge, hvornår dine spillere ikke kan spille på grund af
ferier, lejrskole, m.m.
Flytninger af hjemmekampe skal altid meddeles banefordeler, ligesom flytninger af udekampe
skal meddeles til postansvarlig for klubben, som pt. er ungdomsformanden.

Protester
Protester overfor andre klubber, utilfredshed med dommer eller tilsvarende skal ske med
ungdoms- eller seniorformandens godkendelse, og denne skal kontaktes hurtigst muligt efter
kampen.

Tune IF´s klublokale i hallen
Klublokalet i hallen er til alle afdelinger i Tune IF, og man kan bestille dette til møde eller lignende
ved kontakt til hallens kontor. Fortæring skal købes i hallen.
Fodboldafdelingens klubhus
De enkelte årgange har mulighed for, at låne klubhuset, eksempelvis til taktikmøder,
forældremøder, sociale arrangementer ect. Klubhusetafleveres efter lån, i ryddelig og rengjort
stand.

Booking af klubhuset skal ske hos den klubhusansvarlige.
Efter et arrangement er det vigtigt at sidste person sørger for aflåsning, lukning af vinduer, slukke
lys og andet. Adgang med fodboldstøvler i klubhuseter ikke tilladt og man bedes benytte hylden
til tasker.

Fodboldens venner
Tune IF har en støtteforening, Fodboldens Venner, som yder støtte til ungdomsarbejdet. På
nuværende tidspunkt er der oprettet en fond, som sikrer et fast årligt afkast. Tilskud søges
igennem fodboldafdelingens bestyrelse.

Trænermøder for ungdom
Der indbydes til 2 møder for ungdom om året. Det ene møde afholdes i marts/april, mens det
andet møde afholdes i august/september.

Formål
Fodboldafdelings formål er at udbrede kendskabet for fodboldspillet, samt at fastholde
medlemstallet og øge hvis muligt.

Rejser/Stævner
Klubbens ungdomshold skal have rejst indenlands eller udenlands minimum en gang inden de
bliver senior. Dog skal der tages hensyn til de enkelte gruppers antal spillere og fodboldmæssige
kunnen. Alle i gruppen skal have mulighed for at komme med.

Der skal ydes tilskud i forhold til bestyrelsens fastsatte budget.
Ansøgning for tilskud til stævner med overnatning, bør fremsendes senest den 1. november året
før deltagelse.

Det er muligt for alle ungdomshold at deltage i 2 stævner uden overnatning pr. sæson, dog kan
der søges om deltagelse i flere stævner uden overnatning.
Børneattest

Tune IF prioriterer børns sikkerhed mod pædofili meget højt. Derfor kræves det at alle trænere og
ledere, som har med børn at gøre, skal underskrive en børneattest. Børneattesten skal udfyldes i
forbindelse med ansættelse og herefter hvert 2. år.Børneattesten findes på Tune IF's
hjemmeside www.tuneif.dk , hvor den kan udskrives, udfyldes og sendes til den ansvarlige.

Træningstøj til medlemmerne
Der er mulighed for spillerne at købe følgende træningssæt via vores samarbejdspartner Solrød
Sport. Se aktuelle tilbud på http://www.solroedsport.dk/