Marts 2016

Vort nye klubhus blev indviet med en velbesøgt reception lørdag den 6. februar. Tak til alle deltagerne, som var med til at gøre det til en festdag. Tak til borgmester Pernille Beckmann der holdt åbningstalen, og øvrige der kom med positive indlæg. En særlig stor tak til SuperBrugsen, Lions Club og Center for Bedre Livskvalitet, der overrakte kontante hilsner, der nu gør det muligt, at anskaffe nødvendigt inventar m.v. så vi får helt optimale forhold på Skolegade 9.

Generalforsamling
Som tidligere meddelt afholdes den årlige ordinære generalforsamling i klubhuset tirsdag den 8. marts kl. 19.00

Hedelands Naturtrail 10. april
Så er der ikke længe til, at starten går og vi håber mange fra Trim vil deltage i løbet. Se mere om løbet på www.naturtrail.dk ligesom du kan følge med i arrangementet på Facebook på www.facebook.com/HedelandsBjerglob/

Hjælpere til Hedelands Naturtrail
Vi er i gang med den sidste planlægning og får snart et overblik over antallet af hjælpere, vi har behov for. Vi sender mail ud i slutningen af februar.

Løb
Den 11. april starter vi igen med træning på korte ruter for nybegyndere, og andre der vil genoptage løbetræningen. Flere detaljer kommer i næste KLUBnyt og på hjemmesiden.

Hedelandsløb
De næste løb er den 6. marts og 3. april. Se mere om løbet, distancer, deltagere og tider på www.flongkondi.dk

Cykel Motion
Du kan allerede nu træne om søndagen. Se mere på Tune IF’s hjemmeside.
Aftentræningen begynder tirsdag den 5. april kl. 18.00 fra klubhuset. Som tidligere år opdeles deltagerne i hold, der cykler forskellige distancer og med forskellige hastigheder. Se mere på hjemmesiden under Info.

Klubmøde
Tune Cykel Motion holder medlemsmøde torsdag den 17. marts kl. 19.00 i klubhuset. Her vil der blive orienteret om planerne for den kommende sæson. Se dagsorden m.v. på hjemmesiden.

Mandagsvandring
Med sommertiden rykker starttidspunktet frem til kl. 9.00. Officielt fra mandag den 4. april. De ivrige – og dem, der har lyst til en tur 2. påskedag – er velkomne den 28. marts kl. 9.00.

Stavgang fortsætter med uændret starttidspunkt mandag kl. 10.00.

Spørgsmål kan rettes til Fritz på tlf. 4613 9101/ M 2129 2159 eller på anførte mail.