Februar 2016

Nyt klubhus
Det nye klubhus tages i brug fra mandag den 8. februar, idet håndværkerne har fulgt tidsplanen og vi flytter vore ting i uge 5. Vi glæder os til at tage de funktionelle og pæne lokaler i brug.

Klubhusindvielse og reception
Det nye klubhus indvies ved en lille reception lørdag den 6. februar kl. 10.00-11.30, hvor alle er velkomne til at kigge forbi, og bese lokaliteterne.

Aftenorienteringsløb
Løbet indgår i år som en aktivitet under 60dage.dk. Starten vil være fra vort nye klubhus, og der vil være forplejning som sædvanligt efter løbet. Vi forventer det bliver den 29. februar kl. 18.00, men følg med på Facebook "Løbeklubben i Tune" og se opslag i klubhuset.

60 dage.dk
Når dette læses er kampagnen skudt i gang, og vi håber deltagerne herved bliver motiveret til et lidt sundere liv.

Generalforsamling
Der indkaldes hermed til den årlige ordinære generalforsamling i klubhuset tirsdag den 8. marts kl. 19.00.

Hedelands Naturtrail 10. april
Dette nye, spændende løb i Hedeland med startsted fra Tune-Hallerne, arrangeres som tidligere sammen med FHI Fløng Kondi. Se mere om løbet på www.naturtrail.dk ligesom du kan følge med i arrangementet på Facebook: www.facebook.com/HedelandsBjerglob.

Der er ikke nogen maratonrute i år, men vi garanterer, at der er store udfordringer på den lange rute på 22.8 km.

Hjælpere til Hedelands Naturtrail
Vi skal bruge mange hjælpere til løbet. De der har hjulpet os tidligere, vil få tilsendt en mail i slutningen af februar, men har du lyst til at hjælpe os nogle timer, så send en mail til fritz@tunenet.dk. Hedelandsløb

De næste løb er den 7. februar og 6. marts.

Se mere om løbet, distancer, deltagere og tider på www.flongkondi.dk.

Kontingent 2016
Kontingent for 2016 er kr. 200,-. Mail med information herom er udsendt 2. januar. Har du ikke fået nogen mail, bedes du rette henvendelse til vor kasserer Lisbeth Jensen på e-mail: vej@tunenet.dk. Du kan naturligvis altid selv melde dig ind via hjemmesiden.

Vandreture
Årets første vandretur gennem Greve Skov, og ad den næsten færdige Hedebosti, blev gennemført i bidende kulde onsdag den 6. januar. Nærmere beskrivelse af turene fremgår af de enkelte turinvitationer. Tilmelding til mailadressen: vandring@tune-if.dk 3 dage før turen.

Spørgsmål kan rettes til Fritz på tlf. 46139101 eller mobil 21292159 eller på anførte mail