Ildsjæle i Tune

Da vi i juni måned startede stavgang op i Tune IF TRIM, kneb det gevaldigt med at få Tuneborgerne op på dupperne – nu 5 måneder senere er medlemstallet over 100 og alderspræsidenten er 82 år.

I slutningen af november sender vi 3 af vore medlemmer på instruktørkursus i stavgang, som bliver afholdt af DGI, Sorø Amt.

Vi har 2 aftenhold – mandag og torsdag kl. 18.00 samt 2 daghold, og det er dagholdene, der ”hitter”. Nu er Tuneborgerne kommet op på dupperne.

 

Hver mandag og onsdag kl. 10.00 traver mellem 20 og 40 stavgængere i Hedeland, og det er uanset vejr og vind.

Det hele kører på skinner, og det kan vi takke to kvinder for, nemlig Karen Hansen som er ”gammel” Tuneborger og Lone Stæhr, som kommer fra Mosede.

De skal hyldes for deres engagement, ”gåpåmod” og smittende gode humør, altid klar til at hjælpe, råde og vejlede, altid tid til en lille snak, for her er det sociale i højsædet.

Billedet er fra træningen mandag formiddag, hvor de to ”ildsjæle” fik en buket blomster.