Information om søndagsundervisning i Greve Svømmehal

Igen i sæson 2018/2019 har bestyrelsen besluttet at leje vandet søndag eftermiddag i Greve Svømmehal – uden for den offentlige åbningstid.

Beslutningen blev oprindeligt truffet på baggrund af den store efterspørgsel vi har, på at kunne tilbyde undervisning til børn i alle aldre og at svømmeafdelingen ønsker at fastholde et alsidigt og spændende tilbud for alle vores medlemmer, på trods af reduceret vandtid i hverdagene. Det er derfor nu vores 6. sæson hvos vi tilbyder undervisning om søndagen.

At leje en svømmehal uden for den offentlige åbningstid, har også nogle økonomiske konsekvenser. Vi er selv forpligtet til at have opsyn ved alle bassiner, samt i forhallen for at sikre at der ikke kommer uvedkommende ind, derudover udgift til hal leje. .

Derfor skulle vi kigge på hvorledes vi kunne planlægge tilbud om søndagsundervisning, således at økonomien kunne løbe rundt. Vi kunne vælge 2 løsninger:

  • kontingentet om søndagen kunne være højere end på en hverdag
  • kontingentet kunne være det samme, men der ville være 2 undervisningsgange mindre

Vi valgte den sidste løsning af flere årsager.

  • Når man får godkendt vandfordelingen for sæsonen, skal denne være afsluttet med udgangen af april, idet det er en særlig plan der laves for maj og juni til sommer svømningen.
  • Vi ved der er et antal planlagte stævne dage, hvor det ikke er muligt at lejesvømmehallen og det vil derfor ikke være muligt at nå at afvikle søndagssæsonen inden udgangen af april, derved bliver det til planlagte ikke-undervisnings dage.

Vi gør desuden opmærksom på, at det ikke er tilladt at benytte de øvrige bassiner hverken før eller efter undervisningen om søndagen.

Bestyrelsen i
Tune IF Svømmeafdeling