Delfinhold (udtagelseshold til konkurrence afdelingen)

Holdbeskrivelse for Delfinhold.

Delfinholdet er for de børn som er blevet personligt udvalgt til holdet, efter at have deltaget på et af de rekrutteringsarrangementer som bliver afholdt 2 gange årligt.

Formålet med Delfinholdet, er ikke kun at blive bedre til at svømme, men fungere også som fødeled til GTI. Det gøres gennem lege, sjove og udfordrende øvelser, både på land og i vand, som ligger meget stor vægt på balance og bevægelse. Træningen har større fokus på læring gennem leg, end klassisk banesvømning. Med denne form for træning, bliver børnene meget hurtigere bevidste omkring hvad kroppen laver og hvad den kan i vandet.

Delfinerne svømmer 2 x 60 minutter om ugen, hvor man mødes 15 min før og laver opvarmning på land. På delfinholdet fokuseres der også det sociale udenfor hallen, for at give dem et bedre sammenhold. Der vil også være fællestræninger med de andre klubbers delfinhold.

GTI er et samarbejde mellem Greve, Tune og Ishøj, og er konkurrence afdelingen for alle 3 klubber. Det vil sige, at hvis man har en lille spire inde i maven, om at vil prøve kræfter med konkurrencesvømning, så er Delfinholdet første step på vejen.

Af særlige fokuspunkter kan blandt andet nævnes:

  • Spring fra kanten – hovedspring efter forhold minimum 180 cm

  • Elementskifte

  • Balance i vand herunder diverse flydeøvelser og balanceøvelser med/uden flydegenstand

  • Makker øvelser, konkurrencer og mange sociale aktiviteter både på land og i vand

  • Rotationer på alle tænkelige måder i vandet

  • Vejrtrækning og dykkerøvelser

  • Crawl og rygcrawl

  • Afsæt på mave/ryg

  • Delfin bevægelser på alle tænkelige måder i vandet

  • Introduktion til brystsvømningsarme og brystsvømningsben

  • Opvarmning/øvelser på land

Træningstider:
Onsdag kl. 18.00-19.00 – i det dybe bassin
Søndag kl. 15.00-16.00 – i det dybe bassin

Træningsperiode:
Tilmelding foretages halvårligt. Efterårstilmelding gælder for perioden 3/9 - 17/12 2017. Forårstilmelding gælder for perioden 7/1 - 29/4 2018

Kontingentbetaling samt tilmelding:
Kontingent pr. træningsperiode (1 times træning to gange om ugen) er kr. 1275,-.
Tilmeldingen, som gælder til begge dage, foretages på hold 500 (er under delfinhold søndag & onsdag)