31. mar 2016 19:00, Tune-Hallen, 2 timer

Tune Skole inviterer i samarbejde med SuperBrugsen Tune, Tune IF og Lions Tune til et forrygende foredrag om mobning og social ansvarlighed med skuespiller Peter Mygind. Her sætter han fokus på, hvordan vi sammen kan være med til at skabe bedre fællesskaber og bedre trivsel for børn og unge. 

Peter Mygind er en sjældent dygtig formidler som formår at levere centrale pointer i forhold til emnet. Undervejs deler han på en særdeles underholdende og inspirerende måde ud af sine egne erfaringer. 

Peter gør mere end at holde foredrag – han formidler også en energi, der giver tilhøreren lyst til at gøre sit for at medvirke til at skabe en kultur, hvor der er tryghed og plads til alle. 

Kom og oplev et menneske, der brænder for det, som vi ønsker skal være kendetegnende for Tune: Et godt sted at være. 

Sted og tidspunkt: Tune Hallen d. 31. marts 2016 kl. 19.00 

Tilmelding: Med navn på tilmelder samt deltagerantal på mail tuneskole@greve.dk  

 - senest mandag d. 21. marts - eller benyt tilmelding i forældreintra Tune Skole. 

Pris for deltagelse: Gratis

Arrangementet er sponsoreret af SuperBrugsen Tune, Tune IF og Lions Tune.